onsdag den 6. maj 2009

Endelig fremme

Det gik super let at komme igennem til flyet i London og vi fandt hurtigt vores sæder. Og så skete der ikke så meget mere. Vi sad i en times tid før der skete noget og på rækkerne foran os var der ikke mindre end 3 meget små børn - som græd non stop. Men efter vi kom i luften og børnene kom i deres lifte kom der mere ro på.

Vi fik slået de 9 timer ihjel med film/tv, blade og bøger. Og en ting mere.. Selvom at vi havde tastet alle vores oplysninger ind til immigrationsmyndighederne i USA på nettet, skulle vi udfylde præcist de samme informationer igen på den grønne formular. Men så gik da lidt tid med det.

Det gik rimeligt smertefrit at komme igennem de forskellige kontroller og få vores bagage. Alt sammen - der var ingen kufferte der var forsvundne :)

Vi blev hentet af en Alamo bus der kørte os ud til deres kontor. Efter lidt papirarbejde, kunne vi gå ud og vælge bil - frit valg mellem alle SUV'er. Der var en hel del asiatiske biler (Nissan, Toyota, Kia m.fl.) at vælge imellem - og en enkelt armygrøn Jeep. Det gjorde valget rimeligt nemt - så de næste 14 dg skal vi køre Jeep :)

Jeg fik sat GPSen (som jeg også har lejet) til. Den stod til at tale fransk, så det måtte vi lige ændre til engelsk - troede vi. Det viste sig at den også kan tale/skrive dansk - så det blev selvfølgeligt valgt.

Kursen blev sat mod hotellet, som blev fundet rimeligt nemt. Her har vi fået et fint stort værelse med to dobbeltsenge, kaffemaskine, køleskab og stort fjernsyn.. Nåh ja - og havudsigt.

Efter en kort tur og til en døgnåbent drugstore (som havde ALT) hvor vi hentede lidt vand, sodavand og lidt til morgenmaden er det nu senge tid. Klokken er nu 2240 Miami tid - og for os er stadig kører på DK tid er den 0440 - så kan man vel godt tillade sig at gå i seng. Så må vi se hvornår vi vågner i morgen.

Vi skal også nok lægge en masse billeder op i morgen.

God nat (eller godmorgen DK)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar