lørdag den 9. maj 2009

Veje, Kennedy Space Center, Daytona Beach og St. Augustine

I dag var som forventet en dag, hvor vi skulle bruge en hel del tid i bilen. Dette forhindrede os dog ikke i at få set en hel del ting.

Vi tjekkede ud i Miami og satte kursen nord på. Vi havde - hvis vi ikke tog nogle afstikkere - lidt over 500 km der skulle tilbage lægges. Men denne lange tur var det også tid til at putte brændstof på bilen for første gang. Da der ikke stod noget på bilen - lavede vi et kvalificeret bud der gik på at den kørte på benzin og ikke diesel og eftersom den har kørt hele dagen ser det ud til at være korrekt. Vi fyldte benzin på ved en motorvej tank. De er iøvrigt så smart indrettet at de ligger i venstre side, således at den samme tank kan betjene billister fra begge retninger. Jeg fyldte små 50 liter på bilen for under 200 kr. hvilket jo må siges at være fornuftigt :o)

En anden sjov ting på vejene er det at der ikke er noget der hedde holde til højre eller venstre. Man kører hvor det passer en og afkørslerne ligger også både til højre og venstre. Lastbiler har iøvrigt samme fartbegrænsning som personbiler - så jeg er flere gange blevet overhalet af ganske store lastbiler idag.









Da sulten så småt begynde at vise sig drejede vi fra motorvejen. Det er meget nemt, ved samtlige afkørsler er der altid en 5-10 forskellige restauranter (ofte kæder der har åbent 24 timer i døgnet). Her kørte vi ind på en IHOP (International House Of Pancakes). Vi havde set en i Miami og da AM ikke havde fået pandekager som lovet igår - var valget nemt.
De serverede dog andet end pandekager. Anne og jeg fik begge en burger og AM noget toast inden der skulle spises pandekager. AM fik en pandekage hvor der var et ansigt lavet med frugt - og så kunne man selv lave den færdig med noget yoghurt til pynt. Anne havde også set en der så lækker ud og da hun pegede på den sagde Mary (som var vores waitress):"ahh the danish". Dog havde den ikke så meget at gøre med danish - for det der lignede is på den viste sig at være ost - det var Anne ikke helt tilfreds med.








Herefter gik turen videre mod Kennedy Space Center. Her var der en masse forskellige fra alle de forskellige rummissioner - fra de første primitive raketter - der blot fløj op til de rumfærger der bruges idag (og faktisk sendes der en op på mandag). Da vi kom lidt sent på dagen var der ikke flere bus ture ud til ramperne - men så fik vi billetten lidt billigere. Super at spare penge - ærgeligt ikke at få ramperne at se.
Vi startede med at se en del af de tidlige raketter der stod udstillet nærmest som skulpturer.
Herefter så vi en udstilling omkring der første spæde skridt ud i rummet - og så også en komplet kopi af en af de første mission kontrolrum.
Der var også en stor IMAX biograf (lige som i planetariummet hvor lærredet er en halv kulge omkring tilskuerne) - men pga af tiden (og AM's humør) fravalgte vi dette.
De viste også senere på dagen den helt nye Star Trek film (som har premiere idag) i IMAX biografen. Men desværre skulle man være min. 13 - så det var ikke idag vi skulle se den. Det kunne ellers være fantastisk at se den i IMAX.
Efter biografen fik butikken et besøg - og her kunne man købe (tilnærmelsesvis) alt der havde med rumfart at gøre. Jeg fik købt et par Star Trek t-shirts :)
Næste stop var kopi af en rumfærge hvor man kunne se hvordan den ser ud inden i. Og da det ikke var nok for mig - prøvede jeg en forlystelse bagefter som simulerede affyringen af en rumfærge. Meget spændende.
Desværre var vores tid der så brugt op (de lukkede). Så selvom der var mere fik vi ikke set det - men alt i alt et super spændende sted (hvis man ellers finder hele konceptet med rumrejser osv. spændende).














Vi fortsatte nordpå indtil vi nåede til Daytona Beach. Her drejede vi af og kørte forbi Daytona International Speedway - som er banen hvor de kører Daytona 500. Et racerløb på en bane der er opbygget ligesom 6 dagsløbet, bare mange større, men biler der kører op til 400 km/t.
Vi fortsatte til Daytone Beach's strand- som har et helt specielt sand. Det var her de startede med at køre racerløb i 20'erne. Idag kan også køre på starnden - dog ikke i sommermånederne, for hel kommer havskilpadden ind og lægger sine æg i sandet.
Vi soppede lidt i havet der og fik det meget fine sand mellem tærene.









Dagens kørsel sluttede med at vi kørte til St. Augustine - som "markedfører" sig med at være Amerikas ældste stadig beboet europæiske by - grundlagt af spanierne i 1565. Da vi kom her rimelig sent var det bare at finde motellet og få læsset af.





Vores motel er et rigtigt motel som man forstiller sig det (altså bortset fra at det er i flere etager). Man går direkte ind på vores værelse fra den fælles gang og et består kun af et rum med en køkkenbord for enden. Et lille bad/toilet er der også. Men det er fint og rent og vi skal kun overnatte her en nat - så det er ingen problem.
Da vi havde fået smidt vores ting af ville vi kigge ned i byen - men vi gav rimeligt hurtigt op at gå - så vi hentede bilen. Det viste sig at vi havde ramt byen samtidig med deres årlige festival - så der er fuld tryk på byen og da vi kørte forbi festivalpladsen, hørte vi også de sidste af en koncert med Snoop Dog !! Vi fandt en pizza hut og hentede noget pizza som vi har spist på værelset. Og nu kan vi gost høre her er festival. Der er mange motorcykler der kører rundt og larmer (jeg har aldrig set så mange Harley'er) - men det er ikke noget der generer AM og Anne der allerede sover - og når jeg gør dem selskab er jeg sikker på at de kan køre med deres Harley'er på gangen udenfor uden at jeg bemærker det !!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar