onsdag den 13. maj 2009

Seaworld, Buffet, Magic Kingdom, Timeshare, Vandland, Vandland II, Florida Mall og Kommentarer

Så er det tid til at opdatere lidt igen. Der er købt internettid og de sidste tre dage skal nu rapporteres.

Vi startede søndagen med at spise på en Gourmet McDonald (det hed den) og så gik turen ellers mod Seaworld. Seaworld er en forlystelsepark med masser af forskellige dyr fra havet, forlystelser og shows. Vi købte en billet der også inkluderede adgang til deres vandland - Aquatica (som vi så ville tage til tirsdag). Efter at være registreret med både navn og fingeraftryk kom vi ind i parken.

Det var meget imponerende med alle de dyr der var der. De første vi så var store havskildpadder.
Derefter var der rokker. Men ikke nok med at man kunne se dem, man kunne også få lov til at ae dem. De var bløde og lidt svampede at røre ved.
De vi var færdige med rokkerne var det tid til at se delfinerne. Her kunne man også røre ved dem - hvis altså delfinerne gad. De gad de ikke mens vi var der. Så vi måtte nøjes med at se dem - både fra ovenvande og fra undervande.
Så var det tid til at se et show med delfiner. Og her var det tydeligt vi var i USA. For hvergang man troede at nu var det dét, så fik den lige lidt mere. Der var mennesker der "fløj" rundt i liner, papegøjer og endda en rovfugl med en vingespænd på over 2 meter der fløj frit gennem publikum. Virkeligt fantastisk.
Da vi var færdige med showet så vi en vandrutsjebane. Den mente AM godt at hun turde prøve, så den prøvede vi - det var Anne og AM ikke helt tilfreds med bagefter. Den var vist lidt vildere (og vådere) end de havde regnet med. Som i som så mange andre forlystelser tager et kamera et billede af folk på vej ned - og på det billede der var taget af os, var Annes dødsangst tydelig at se. Det grinede vi meget af.
Efter den tur var det kun mig der ville prøve det næste. Det var en kæmpe rutsjebane med flere loop og spin. Det var vist godt at det kun var mig der prøvede den.
Så var det tid til endnu et show. Det var en morsomt sørøver show med både søløver, oddere og en kæmpe hvalros.
Så var det pingvinernes tid - det havde nok været imponerende, hvis vi ikke havde set næsten det samme på Tenerife sidste år. For det var ganske flot - det på Tenerife var bare endnu flottere.
Efter en tur på søen med en flamingovandcykel, en tur under hajerne (ligesom det de har i Burg) og forskellige ture i børnedelen, bl.a. en rutschebane som AM ville prøve flere gange - så skulle vi til Arktis og for at komme dertil skulle vi en tur med en helikopter. Man sad i sæderne og foran en var der en kæmpe skærm. Den viste så turen samtidig med at stolene og hele kabinen bevægende sig - så det virkede ret realistisk (selvfølgelid skulle vi "tilfældigvis" styrte og nødlande undervejes). De vi kom frem til Arktis var den igen del dyr at se på.
Der var tiden løbet lidt fra os - så vi nåede ikke at se hele spækhugger showet - men kun de sidste 10-15 min. Men det vi så lignede også meget det samme som vi så på Tenerife.
Herefter var det tæt på lukketid - så vi skyndte os mod udgangen for det var den anden store rutschebane - en helt nyåbnet hvor man bliver spændt fast på kroppen og benene og så ellers bare hænger mens man ellers kørere (flyver?) i høj fast gennem loop (både indvendige og udvendige), spins og næsten ned i vandet...
Vi sluttede dagen med (efter at kørt en del rundt uden at kunne bestemme os) at spise på en Golden Corral. Det så lidt tarveligt ud udefra - og man skulle også stå i kø og betale inden man kom ind på resturanten, så var var faktisk vendt om inden vi bestemte os om og gik ind. Det var godt at vi gjorde det. For der var en kæmpe (og jeg mener seriøst kæmpe) buffet med alt muligt (faktisk var det 3 eller 4). Jeg prøvede at tælle antallet af retter på den ene buffet med da jeg nåede til omkring 80 opgav jeg. Og som alle andre steder fik man sin sodavand fyldt op når den var tom og kaffe til sidst. Ialt til under 200 kroner. Herefter var det senge tid - og vi sov ganske hurtigt.

































Vækkeuret vækkede og tidligt fordi vi skulle til Magic Kingdom. Ikke at det egentligt var nødvendigt - for farmor havde allerede ringet til os klokken 6 om morgenen... Nå men vi da vi blev vækket anden gang (af vækkeuret) stod vi op - fik en bolle og en kop kaffe på værelset og så var det ellers af sted. Vi gik ned til service desken på hotellet for at se om vi kunne købe billeten der - evt. med lidt rabat. Da vi fortalte damen i desken at vi skulle til Magic Kingdom ville hun straks til at sælge os billeter til flere Disney parker (Disney har 4 parker og 2 vandland) og da vi pænt afslog - sagde hun at hun så ikke kunne sælge med rabat, meeeeeen hun kunne gøre noget andet. Sheraton hotellerne lavede de reklame for og de kunne give en billet væk hvis vi ville høre på deres program. Som jeg (og Anne) forstod det var det en slags frequent flyer program og inden vi nåede at sige noget var det booket. Men fair nok tænkte vi - vi kunne vel godt høre på dem i de ca. 90 min det ville tage for en gratis billet til AM. Så vi fik vores billet til Magic Kingdom og skulle så af sted. Præsentationen skulle så ske tirsdag. Da vi så kommer ud i bilet ser jeg på papirerne at det er timeshare vi skal ud og kigge på. Det var jeg mildest sagt meget lidt tryg ved. Men mere om det senere.
Men vi kørte ud til Magic Kingdom og fik parkeret bilen på en af de usandsynligt mange p-pladser. Vi parkerede på den del der hed Pluto 26 og derfra kørte vi med et slags tog (lidt ligesom det i tivoli/bakken - eneste forskel var bare at dette havde 10-15 vogne og kunne tage flere hundrede personer) ind til billetsalget. Da vi havde billeter kunne vi herfra tage monorailen ind til indgangen. Vi kunne også have taget en båd istedet - men valget faldt på toget for det var hurtigst
Så var vi i Disneylands Magic Kingdom. Parken er inddelt i 7 "Lande". Main Street USA, Adventureland, Frontierland, Liberty Square, Fantasyland, Mickeys Toontown Fair og Tomorrowland.
I må tilgive mig for at ikke være så detaljeret med alt det vi oplevede i Magic Kingsom - men jeg er slet ikke sikker på der er så meget plads på internettet til at skrive det :o) - I må få fuld rapport når vi kommer hjem.
Man ankommer i Main Street USA. Istedet for at kigge på det gik vi direkte ind i en nyt tog som kører parken rundt og tog til Mickeys Toontown fair. Her så vi bl.a. Mickey hus, Minnies hus og prøvede en rutschebane (flere gange). Herefter gik det til Fantasyland hvor vi prøvede tepotterne fra Alice i eventyrland. Der var også en Peter Plys tur - den var der meget lang kø til. Men det er der en løsning for. Man går hen til en maskine og sætter sin billet ind og så laver den et fast track kort til en, der angiver et tidspunkt man skal komme tilbage. Når man så kommer tilbage, så kan man komme ind næsten uden ventetid - man springer simpelthen køen over. Mens vi ventede på at komme til Peter Plys - prøvede vi bl.a. en 3d biograf (med 3d briller på) hvor vi så en lille film hvor Anders And havde lånt Mickeys hat fra Fantasia, så han blev tryllet rundt imellem en masse af disneys eventyr. Det hele i så realistisk 3d at man virkelig troede at man fik tingene i hovedet. Desuden var der ekstra effekter man fik lidt vand i hovedet når det skete i filmen og blev blæst når det passede og der var også dufteffekter.
Vi prøvede flere ting og da vi var færdige med Peter Plys forlystelsen, nåede vi lige at se det sidste af den Rumfærge der var sendt af sted fra Kennedy inden den forsvandt ud af synsvinklen for det blotte øje.
Turen gik videre til Tomorrowland som er en slags fremtidsland hvor vi så et stand up show med figurene fra Monsters inc. hvor publikum også var inddraget. Efter frokosten som blev indtaget på Cosmic Ray's Starlight Café gik turen gennem Liberty Square som er USA omkring århundrede skiftet hvor vi sejlede med en rigtig hjuldamper og ellers gik og kiggede mens vi fortsatte mod Frontier land - det vilde vest. Jeg hentede en fasttrack billet til en vandrutschebane og så tog vi toget tilbage til Main Steet USA. Her gik vi op af hovedgaden og fandt os et sted at få en kop kaffe. Mens vi drak kaffe kom der et optog som vi gik ud og så på. AM kiggede med og var næsten ikke bange for figurene. Det var hun ellers tidligere på dagen, hvor hun helst ville være på en legeplads hele dagen - for der kunne Peter Plys og Tigerdyret ikke finde hende.
Når selve paraden er færdig er der mange mennesker der følger efter og danner bagtrop. Og dette ville AM også - så farligere er de åbenbart ikke. Vi fortsatte i gennem Adventureland - hvor bl.a. Alladin og "Pirates of the Caribbean" hører hjemme og endte tilbage i Frontierland hvor jeg prøvede en guldgraver rutschebane og den vandrutschebane jeg havde billet til - og jeg blev VÅD! Ikke at det gør noget - man er hurtig tør igen.
Så gik turen tilbage genne Adventureland hvor vi prøvede et Junglecruise og Aladdins flyvende tæppe. Vi sluttede dagen tilbage ti Tomorrowland hvor vi prøvede Walt Disney's Carousel of Progress som Walt Disneys bidrag til verdensudstillingen i 1964 i New York - som viser udviklingen fra århundrede skiftet til idag vi nogle små skuespil med dukker. Efter den var vi sammen med Buzz Lightyear ude på en rummission og skyde rumvæsener. Da vi skulle ud igen til monorailen var afslutningsparaden igang - så den kunne vi følge mens vi gik ud - meget imponerende.
Vi tog først monorailen og så toget ud til bilen - og bilen hjem. Vi nåede endda at se en lille smule at fyrværkeriet fra bilen. Jeg behøver vist ikke at fortælle at der ikke gik særlig lang tid før at vi kunne høre en snorken fra bagsædet..
Jeg præsterede iøvrigt også at fylde kameraet den dag (selvom at det bliver tømt hver dag og der er 1 GB kort i).











































Så blev det tid til den "frygtede" dag. Der blev ringet til os tre gange inden vi overhovedet kom ned. En gang fra Sheraton, et wakeup call og en gang fra service desken. Vi kom ned og der kom en bus og hentede os. Vi blev kørt hen til resortet og fik lidt morgenmad. Derefter kom "vores" konsulent og fortalte os om deres system (som selvfølgeligt var meget bedre end alle andres). Han lavede et interview om noterede en masse. Da vi havde snakket med ham en times tid tog han os med på en rundvisning af en demoværelse og så var det retur og vi blev fodret med lidt flere fordele - og så kom vi dertil hvor de gerne så at vi skrev under. Det var vi fog ikke friske på - så han gav os lige 5 min mere at tænke over det. Da de var gået kom han tilbage med hans manager som så lavede et nyt regnestykke og pressede os yderligere - men efter nogen snak tog de dog vores nej for gode ord. Det skal dog siges at de aldre blev direkte ubehagelige - blot meget overbevisende - og den pris vi fik til sidst - kombineret med de andre fordele virkede da også interessant (specielt hvis man ikke skulle flyve hele vejen fra Danmark hver gang). Men de sagde pænt farvel til os - og vi skulle blot lige snakke med Kvalitets manager for at finde ud af om vi var blevet behandlet ordentligt - så kunne vi gå. Denne Kvalitetsmanager kom også og spurgte os om noget mere - og ville så iøvrigt lige sælge os et andet produkt med overnatninger på deres hoteller - hende måtte vi også skuffe og efter at have udfyldt en blanket med at vi havde set deres gennemgang og modtaget vores "gave" så kunne vi forlade stedet. Bussen kom da også og hentede og og kørte os hjem igen. Det var en oplevelse jeg så absolut gerne kunne havde været foruden.
Herefter kørte vi til det badeland som vi allerede i søndags havde købt billet til. Der var masser af forskellige rutschebaner og vandlegepladser. Vi fik prøvet nogle ting sammen og jeg fik prøvet alle (på nær en) af rutschebanerne, da der pludselig kom en tordenstorm. Vi gik mod vores skab og vi var knapt nok nået dettil da der begyndte at regne - ikke bare regne, men det væltede ned og det lynede og det tordnede - og det blev ved. Da lynene og torden var væk og det ikke så ud til at holde op med at regne gik vil ud til bilen. Vi gik i 10-15 cm vand og blev selvfølgelig fuldstændig gennemblødt - AM og Anne havde været så smarte at skifte tilbage til badetøj - så de kunne skifte i bilen.
Herefter kørte vi hjem - og AM og jeg var så medtaget af dagens hændelser at vi lige måtte sove en times tid. I mens fik Anne fred til at være på nettet.
Da der var kommet liv i os igen kørte vi ud til Florida Mall - som er en af de større centre i USA med hele 250 butikker, hvoraf flere af dem er store varehuse. Vi spise aftensmad der og kiggede lidt rundt - desværre var vi kommet derud så sent at det hele lukkede ret kort tid efter at vi var ankommet, så vi nåede kun at se en brøkdel af det.
Tilbage på hotellet igen fandt vi en parkeringsplads der ikke var i 20 cm vand og vi har så småt pakket, så vi er klar til at komme afsted i morgen hvor vi kører mod vest til afslapning på standen.









Og ja - vi læser alle kommentarene så bare skriv løs - I må gerne lige skrive om I kan se de videoklip jeg lægger op via YouTube :)

3 kommentarer:

  1. Hej med jer!
    Allerførst lige en hilsen fra Cathrine. Hun beder iøvrigt om, at du vil sende koden til Metax-kortet. Hun vil vaske bilen, inden I kommer hjem, men hun har glemt den (koden). Det behøver I alligevel ikke. Jeg har netop talt med Asta Marie og Anne i telefonen og Anne gav mig koden. Dernæst svar på dit spørgsmål. Videoklippene virker fint med lyd og det hele. Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre. Du må godt stile efter at Asta Marie og Anne og hvis det er muligt også du selv er lidt mere med på videoklippene. Endelig tak for det rigtig lange rejsebrev med billeder og videoklip. Det må da tage dig lang tid, at skrive så meget. Får du overhovedet tid til at sove?
    Herhjemme går det med glæder og problemer. For at starte med det sidste har jeg stadig problemer med mine solfangere. I den ene af de to fangere, jeg har fået tilbage fra reparation er glasset revnet. Det vil sige, at nu skal den ned igen og have nyt glas. Den bliver hentet på mandag morgen. Efter 25 år, hvor de har fungeret perfekt, driller de nu for alvor. Problemerne er nu til at komme over. Der er ikke andet at gøre end at få det lavet, men det bliver sikkert dyrt. Og så glæderne: Jeg var i dag i DR-byen i den nye koncertsal (Hold op, hvor er den flot) til Malko-konkurrencen. Det er en konkurrence for dirigenter, og der er udvalgt 30 af ca 300. De får hver ca. 15 min. med orkestret og skal her vise, hvordan de kan sætte deres eget præg på musikken. Det er spændende at se og høre, og samtidig er det som at være til en koncert - og så er det gratis. I morgen tager mor med derhen. Ud over musikken er hun spændt på at se den nye koncertsal. På fredag tager jeg derhen igen (med eller uden mor).
    Tja, det var så det, jeg har oplevet idag. Jeg kan ikke få det til at fylde så meget som dine rejsebreve, men jeg kan måske gøre gengældt, hvis vi til efteråret kommer på den rundrejse til Kina, som jeg godt kunne tænke mig.
    Vejret herhjemme er der ikke så meget at skrive om. Det er som jeg har skrevet tidligere, blot med den forskel, at nu er det skyet. Vi mangler vand til haven, men det skulle komme på søndag og mandag.
    Jeg skal hilse fra mor. Hun prøvede at ringe til Annes mobil, men der var optaget. Det var mens Asta Marie og Anne talte med mig. Jeg ved ikke, om hun har prøvet senere.
    Kærlig hilsen til jer alle 3
    Farfar

    SvarSlet
  2. Jeg kom til at sende ovenstående kommentar på en anden dag, men nu er den altså også her, hvor den hører hjemme.
    Paul

    SvarSlet
  3. Hej med jer!
    Vi er nok blevet lidt forvente med at modtage rejsebreve fra jer hver dag, så nu kan vi næsten ikke vente længere på at høre fra jer.
    Vi håber, at I stadig har det godt og at det er fordi I har så travlt med oplevelser, at der ikke kan blive tid til også at skrive. Vi ved også, at I har brugt en del tid i bilen for at flytte jer rundt til de andre destinationer. Jeg er inde på "siden" flere gange hver dag for at se, om der er dukket et nyt "brev" op.
    Malkokonkurrencen er færdig og af de 300 ansøgere, fik de 31 lov at deltage, som jeg har fortalt tidligere. I torsdags blev de reduceret til 15 og fredag til 6. Om lørdagen var der kun 3 tilbage til den afsluttende koncert, og det blev en amerikaner på 21 år, der vandt førsteprisen. Det kan godt være, at det ikke interesserer jer så meget, men det er, hvad vi oplever.
    Melodigrandprix'et blev afsluttet i går, lørdag, og Norge vandt en kæmpe sejr. De havde 161 points mere end dem, der kom på 2. pladsen.
    Jeres have er blevet vandet. Det regnede hele dagen i går og der kommer mere den kommende nat. Herefter skulle det blive lidt lunere og færre og færre byger, så det ser ikke helt tosset ud, når I kommer hjem.
    Vi glæder os til at modtage det næste rejsebrev fra jer.

    SvarSlet